Mere end 100.000 danskere fik misbrugt oplysninger om deres betalingskort i 2020 og mellem 13.000 og 22.000 blev udsat for identitetstyveri i større eller mindre grad. Det oplyser Det Kriminalpræventive Råd. 

Alle kan blive ramt af ID-tyveri. Og det er ikke blot ubehageligt. Det kan have alvorlige konsekvenser. En identitetstyv kan fx tilmelde dig forskellige abonnementer, bestille ting for dine penge eller opføre sig ubehøvlet i dit navn. Det kan sætte spor, der er svære at slette særligt i et digitalt univers, hvor du ikke kan kontrollere, hvem der læser med. 

Har du din indboforsikring hos os, er du sikret hjælp ved ID-tyveri, fx med standardbreve til firmaer, långivere, Experian (tidligere RKI), Borgerservice mv. Læs om vores indboforsikring her.

November 2021

Del ikke dine personlige oplysninger med hvem som helst - Tænk over, hvilke filer du deler, hvad du skriver på mail, sociale medier, og hvad du siger i telefonen. Du bør fx kun dele CPR-nummer eller login til personer eller kilder, du med sikkerhed ved, er de rigtige. 

Brug stærke forskellige kodeord til dine forskelle tjenester - så får identitetstyve ikke adgang til alt, hvis de lurer dit kodeord. Brug evt. en password manager, der har et højt sikkerhedsniveau. Kodeord skal minimum indeholde 12 tegn, store og små bogstaver, tal og specialtegn.

Brug tofaktor-godkendelse sammen med dit kodeord - Det er mere sikkert, da der bliver sendt en engangskode til din mobiltelefon, så det kun er dig, der kan logge ind på din konto, selv hvis din adgangskode er stjålet.

Når du handler på nettet - Undlad at handle på hjemmesider, hvor personnummer og andre kontaktdata bruges som identifikation. Vær opmærksom på falske netbutikker.

Hold dig opdateret - Ud over at holde din mobiltelefon og computer opdateret med de nyeste sikkerhedsopdateringer, så husk også at opdatere dig selv på udviklingen. Identitetstyvenes muligheder, men også dine muligheder for at beskytte dig udvikler sig i takt med teknologien.

Få flere gode råd her på siden.

• Spær dine bankkonti - ring eller gør det online
• Ring evt. til Digitaliseringsstyrelsens hotline
• Anmeld ID-tyveriet til politiet
• Kontakt din e-mailudbyder, hvis nogen har overtaget din mailkonto 
• Kontakt Folkeregisteret, så de kan registrere misbruget på dit CPR-nummer
• Send varer retur, du ikke har bestilt og afvis regninger
• Se eksempler på standardbreve til firmaer mv., hvor din identitet er blevet misbrugt

Se hvordan du kontakter os

 

• Identitetstyveri - It-kriminelle misbruger dine oplysninger til at optage lån, hæve dine penge eller bruge dit navn eller profil til at chikanere dig eller andre
• Phishing og smishing: Forbrydere sender falske mails og sms’er til dig for at franarre dig dine personlige oplysninger, fx dine MitID-oplysninger. De bruger ofte troværdige firmaer som afsendere. Vær altid kritisk, hvis de beder om dine personlige oplysninger. Søg selv hjemmesiden frem og undgå falske links
• Online afpresning - Også kaldet Ransomware, hvor forbrydere installerer en virus, der krypterer dine filer og kræver penge for at åbne dem igen
• Misbrug af billeder - Når du deler billeder på sociale medier, mister du kontrollen over dem. Tænk over, hvem der får adgang til dine billeder, inden du deler. 

Læs om andre former for digital svindel

”En stor del af vores færden på nettet sker via sociale medier som Facebook, LinkedIn mv. Dér bør du overholde regler om fx ikke at dele dit CPR-nummer, og ikke engang din fødselsdag, da det kan bruges af identitetstyve verden over.”

Sådan skriver dataetisk rådgiver Pernille Tranberg, der er medstifter af tænketanken DataEtics, i guiden Digitalt selvforsvar. 

Læs mere om DataEthics her

• Gem ikke adgangskoder til sider, der indeholder følsomme personoplysninger, og log altid ud fra sider, hvor du er logget på - specielt på offentlige computere. Det er ikke nok at lukke vinduet ned
• Opret en spærrekode/adgangskode på dine digitale enheder
• Kryptér dit trådløse netværk, og beskyt det med et stærkt kodeord
• Brug kun trådløse netværk med kodeordsbeskyttelse. Skal du bruge et åbent trådløst netværk, så undgå at sende følsomme data. Del evt. netværk via din telefon
• Brug en kameraskjuler på din computer, så du undgår, at andre kigger med

• Vær opmærksom på, hvordan du deler dit CPR-nummer, og del det aldrig på sociale medier eller fx på dit offentlige CV
• Brug en krypteret e-mail eller portalløsning, hvis du har brug for at sende dit CPR-nummer til fx bank, forsikringsselskab eller en myndighed, hvor I har aftalt, at det skal sendes til
• Du kan lave en kreditadvarsel på dit CPR-nummer. Det kan relevant, hvis du har mistet dit pas eller kørekort, eller du er bange for, at det bliver misbrugt. Læs om kreditadvarsel på borger.dk
• Sørg for, at man ikke kan læse dit CPR-nummer eller andre personfølsomme oplysninger på det papiraffald, du smider ud.