Privat

Erhverv
Ældre mand åbner dørene til bådehus

Storm eller orkan? Sådan undgår du skader

Når vejrudsigten melder om kraftige vindstød, storm eller orkan, er der flere ting, du kan gøre, for at beskytte dit hus eller fritidshus.

Det bedste forsvar er forberedelse
Se her, hvordan du med den rigtige forberedelse kan ride stormen af og undgå, eller i hvert fald begrænse, de værste skader på dit hus.

Ældre mand åbner dørene til bådehus

Vejret er blevet mere ekstremt

I Danmark oplever vi flere og kraftigere storme. Klimaforandringerne fører til mere ekstremt vejr, fx kraftige efterårsstorme, der kan medføre store skader på dit hus. Derfor er det vigtigt at være godt forberedt og have styr på dækningerne på husforsikringen.
Beregn pris på husforsikring

Hold dig opdateret om farligt vejr

DMI udsender varsler om farligt vejr op til 36 timer før det forventes at ramme. Varslerne opdateres løbende. Følg med her.
Se DMI's varslinger

Forbered dig inden stormen

Fjern løse genstande - fx havemøbler, krukker, grill og trampolin. Fastgør trampolinen til jorden med et trampolin-anker, eller vend den på hovedet. 

Luk alle døre og vinduer - også dem i skure, udhuse og drivhuse. 

Tjek træer og beplantning - fjern de grene, der ser ud til at kunne rive sig løs. Overvej om du bør fælde de træer, der står tæt på huset, især hvis der er råd i stammerne. 

Hold øje med dit hegn – vinden kan hurtigt blæse et løst hegn eller plankeværk omkuld. 

Læg flagstangen ned – en væltet flagstang kan gøre stor skade.

Tjek taget – vær sikker på, at fx antenne, tagsten og sternbrædder sidder ordentligt fast og at der ikke er løse dele ved skorstenen.  

Parker din bil i garagen – eller et andet beskyttet sted. 

Forbered nødudstyr - hav en lommelygte klar og oplad telefon og computer.

Tjek kælderen – med storm kommer der ofte vand. Hav ikke ting der kan tage skade af vandet stående direkte på kældergulvet. 

Tjek skaderne efter stormen

Tjek huset for skader - jo tidligere, du opdager en skade, jo nemmere er det at undgå følgeskader.  

Kig rundt om huset - er der skader på tag, vinduer eller andre bygningsdele?

Træer og beplantning – er de i fare for at vælte i den næste storm eller er der løse grene der skal fjernes?

Kig på tag og loft – er der løse tagsten der skal repareres? Er der trængt vand ind på loftet eller opstået huller i taget?

Tag fotos – er der sket skader er det vigtigt at tage fotos af dem, så du kan dokumentere eventuelle dækningsberettige skader. 

 

Har du fået en stormskade?

Du finder vejledning til, hvad du skal gøre i forskellige situationer her.

Læs mere
Far og søn foran hus, hvor husforsikringen dækker huset.

Hvornår dækker husforsikringen ved stormskade?

For at forsikringen kan dække, skal der være tale om en vindhastighed på 7,2 m/s eller mere. På Forsikringsvejret.dk kan du se, om der har været storm i dit område. Stormskader er omfattet af husforsikringen, ligesom fx brand. Stormskader kan være tagsten der er blæst af, ruder der er suget ud eller skader på huset på grund af flyvende genstande eller væltede træer.
Beregn pris på husforsikring

Er skaden sket?

Har du fået skader på dit hus eller dit indbo efter stormen, er det vigtigt, at du anmelder skaden – og evt. kontakter os hurtigst muligt.
Anmeld skaden på Min Side

Gode råd til at undgå stormskader