Privat

Erhverv
Kvinde står ved sin cykel

Pas godt på din cykel med Bikekey cykelnummerplader

Har du prøvet at miste din cykel? Så ved du, hvor frustrerende det er at mangle dit trofaste transportmiddel og ikke vide, om du får din cykel tilbage. Den situation vil vi gerne hjælpe dig med at forebygge. Derfor kan du nu få Bikekey cykelnummerplader for 0 kr., når du har indboforsikring hos os.
 
Hver dag bliver der stjålet mere end 130 cykler i Danmark. Nogle bliver solgt videre, mens andre bliver efterladt eller smidt tilfældige steder. Med Bikekey kan vi sammen gøre vores til, at flere cykler vender hjem igen.
Bestil Bikekey for 0 kr.
Kvinde står ved sin cykel

Bikekey kan forebygge cykeltyveri

Med Bikekey får du cykelnummerplader til din cykel: To robuste klistermærker med en unik QR-kode, som du sætter på cyklen. Samtidig opretter du cyklen i Bikekeys digitale cykelregister, så den er knyttet til dig – uden at dine personlige oplysninger deles med andre.

Registrér din cykel

Du sætter Bikekey cykelnummerpladerne på din cykel og scanner QR-koden for at registrere cyklen.

Gem dokumentation

Du kan gemme stelnummer og vigtige dokumenter som fx købskvittering og låsebevis hos Bikekey.

Søg efter din cykel

Du kan gemme billeder af cyklen hos Bikekey. Så kan du efterlyse den blandt de andre brugere.

Bliv kontaktet

Finder andre din cykel efterladt et sted, kan de give dig besked via Bikekey – du forbliver anonym.

Derfor er Bikekey en god idé

Gør det lettere at få cyklen igen

Klistermærkerne med QR-kode er cykelnummerplader, som forbinder ejer og cykel i Bikekeys digitale cykelregister. Står der en forladt cykel med Bikekey, er det let at scanne koden og give ejeren besked.

Du kan lægge billeder af din cykel op, når du opretter den hos Bikekey – og melde den savnet, hvis den forsvinder.

Gør det sværere for tyven

Vi kan selvfølgelig ikke love, at din cykel ikke bliver stjålet. Men når cyklen står i Bikekeys digitale cykelregister, er dens cykelnummerplader knyttet til dig via dit MitID.

Det betyder, at ejerskabet af cyklen altid kan føres tilbage til dig, og at cykler med Bikekey bliver mindre attraktive for tyvene.

Gør det nemmere for dig

Du kan gemme stelnummer og anden dokumentation for din cykel på din Bikekey-profil. Det kan fx være købskvittering og låsebevis.

Dokumentationen kan du få brug for, hvis du skal melde cyklen stjålet hos Politiet – og i en eventuel skadessag, hvis cyklen viser sig at være helt væk.

Derfor kan du få Bikekey for 0 kr.

Vi ved godt, hvor irriterende det er at stå og mangle cyklen. Er skaden sket, vil vi gerne hjælpe dig. Men vi vil helst hjælpe dig med at undgå, at den overhovedet sker. Derfor har vi fokus på løsninger, der kan forhindre skader. Og det kan Bikekey. 

Vi har testet, og det virker!
Når vi giver dig mulighed for at passe ekstra godt på cyklen med Bikekey, er det fordi vi ved, det virker. Sidste år fik nogle af vores medlemmer mulighed for at prøve Bikekey – og resultaterne var gode. Færre cykler blev stjålet, og en god del vendte hjem til deres ejere igen.* Derfor giver vi nu alle medlemmer med indboforsikring hos os adgang til Bikekey for 0 kr. 

*Kilde: Analyse af Bikekey-pilotforsøg resultater.
Bestil Bikekey for 0 kr.

Bikekey påvirker ikke din forsikring

Det påvirker ikke din indboforsikring eller andre forsikringer hos os, at du registrerer din cykel hos Bikekey og sætter cykelnummerplade på den. Du får ikke rabat på din forsikring, og vi bruger ikke data fra Bikekey, hvis du anmelder en skade. Du kan læse mere i vilkår for Bikekey.

Har du spørgsmål?

Vi vil gerne hjælpe dig så godt i gang som muligt, hvis du får brug for hjælp eller har spørgsmål.
Skriv til os på cyklist@lb.dk

Spørgsmål og svar

Hvad er Bikekey?
Bikekey er cykelnummerplader, som gør din cykel søgbar, når du har oprettet den i Bikekeys cykelregister. Bikekey cykelnummerpladerne er to robuste klistermærker med en QR-kode på, som du skal sætte på cyklen.
 
Bikekey er en dansk virksomhed. Med et dansk cykelregister vil Bikekey forebygge cykeltyveri og gøre det nemmere at passe på cyklerne sammen.

Læs mere om Bikekey
Hvad sker der, hvis jeg opsiger min indboforsikring?

Hvis du opsiger din indboforsikring, vil du ikke længere kunne have en aktiv Bikekey-aftale hos os. Dvs. din cykelnummerplade er ikke længere søgbar og din profil hos Bikekey bliver inaktiv.

Du vil modtage en mail fra os, der bekræfter din afmelding, når din forsikring er opsagt.

Hvordan registrerer jeg min cykel?
Du bestiller dine Bikekey cykelnummerplader via Min Side på lb.dk og får herefter cykelnummerpladerne tilsendt fra Bikekey. Når du har sat cykelnummerpladerne – to robuste klistermærker med en QR-kode på – på cyklen, scanner du koden for at komme i gang med at registrere din cykel i Bikekeys cykelregister.
Kan jeg bruge Bikekey uden en telefon?

Du skal have en smartphone med kamera for at kunne scanne QR-koderne og registrere dine cykler på Bikekeys platform eller for at kunne scanne en funden cykel og give ejeren besked om, hvor du har fundet den.

Teknisk set kan du godt registrere dine cykler på Bikekeys platform uden en telefon, men løsningen fungerer bedst via din smartphone.

Kan cykelnummerpladerne fjernes igen?
Bikekey cykelnummerpladerne er klistermærker lavet af et robust materiale, der sidder godt fast og kan klare vind og vejr – så de er ikke lige til at pille af for cykeltyve.

 

Kan jeg overføre ejerskab på cyklen til andre?
Du kan, i samarbejde med køber af cyklen, lave et ejerskabsflyt via Bikekeys hjemmeside og scanne QR-koden. Alternativt, hvis du har glemt det, kan du slette cyklen på Bikekeys hjemmeside.
Kan Bikekey spore, hvor jeg selv eller min cykel er?
Nej, Bikekey kan ikke se, hvor du eller din cykel er. Du kan kun blive gjort opmærksom på din cykels placering af andre, som finder den og scanner QR-koden på cykelnummerpladerne – og de vil ikke kunne se oplysninger om dig.
Jeg har problemer med MitID
Hvis du har problemer med at logge ind på Min Side med MitID, kan du kontakte os på cyklist@lb.dk. 
Hvem kan få Bikekey?
Alle medlemmer, der har en aktiv indboforsikring, kan bestille Bikekey til husstandens cykler.
Kan resten af min familie også bruge Bikekey?
Alle cykler i husstanden kan få Bikekey cykelnummerplader. Du vil få tilsendt 4 cykelnummerplader, og hvis du mangler flere, kan du kontakte os på cyklist@lb.dk.
Hvordan scanner jeg QR-koden for at registrere min cykel?

Brug kameraet på din telefon til at scanne QR-koden ved at åbne kamera-appen og holde den hen over koden. Når koden registreres, vises et link eller en besked, som du kan trykke på, hvorefter siden til cykelregistrering åbnes.

Undgå at bruge andre QR-scanner apps, men brug kameraet, som virker bedst til registreringen.

Hvor skal klistermærkerne sidde på min cykel?
Du modtager to klistermærker med cykelnummerplader – et rektangulært og et rundt. Det rektangulære er designet til at sidde på et af de større og synlige rør på din cykel (også kaldet hovedrøret). Det runde klistermærke er designet til at sidde på f.eks. bagskærmen af din cykel, eller på et rør som vender bagud.
Hvordan sletter jeg en cykel?
Du logger på bikekey.dk med MitID og her kan du slette cyklerne fra din brugerprofil.
Kan andre se, hvem jeg er, i Bikekeys digitale cykelregister?
Nej, du er helt anonym. Når du registrerer din cykel i Bikekeys cykelregister, bliver cyklens cykelnummerplader knyttet til dig via dit MitID. Det betyder, at finder nogen en bortkommen cykel, der tilhører dig, kan de scanne QR-koden på cykelnummerpladerne og sende dig en besked via BikeKey – men ikke se oplysninger om dig.
Hvem kan hjælpe med registrering af Bikekey?
Har du spørgsmål til bestilling af Bikekey eller hvordan du registrerer din cykel, kan du skrive til cyklist@lb.dk.

Vilkår og privatlivspolitik

Vilkår til Bikekey

Download pdf

Privatlivspolitik til Bikekey

Download pdf