Der er mange måder at være studerende på, og det er vigtigt, at dine forsikringer passer til dig. Derfor har vi ændret vores studiepakke, så den bedre kan passe til dig, dine ting og din hverdag.
Vores nye studiepakke består af en indbo-, ulykkes- og rejseforsikring og er oplagt til dig, der bor alene, er under 29 år, ikke har så mange dyre ting og derfor ikke behov for højere summer og tilvalgsdækninger.
Passer den til dig?
Hvis den nye studiepakke passer til dig, så hjælper vi dig gerne med at skifte, hvis du ringer til os på 33 48 51 53. Har du andre behov, hjælper vi dig også gerne med at sammensætte den rette studiepakke. Er du tilfreds med din nuværende studiepakke, behøver du ikke gøre noget.
Hvis du vælger den nye studiepakke, bliver din indbosum sat ned til 400.000 kr. Din forsikringssum på din indboforsikring skal svare til den samlede værdi af alle dine ting, hvis du fx mistede dem i en brand. Sætter du summen for højt, betaler du mere for din forsikring, end du behøver. Sætter du summen for lavt, er du ikke fuldt dækket. Indbo er tøj, møbler, elektronik, bøger, køkkengrej osv. Som studerende har du måske ikke det dyreste indbo – og derfor kan du vælge en ekstra lav sum på 400.000 kr., hvis det passer til dig og dine ting.
Læs mere om vores indboforsikring.
I den nye studiepakke er forsikringssummen på ulykkesforsikringen 600.000 kr. Din ulykkesforsikring kan hjælpe dig økonomisk efter en ulykke, og en evt. erstatning vil være beregnet ud fra graden af dine varige mén efter ulykken og din forsikringssum. Har du en sum på 600.000 kr. med dækning fra méngrad 5 % – og du får et varigt mén på 5%, vil din erstatning være 30.000 kr., altså 5 % af 600.000 kr. Du kan også vælge en højere sum – så bliver din erstatning større, og din forsikring bliver dyrere. Ulykkesforsikringen dækker også behandlingsudgifter og transport fra ulykkesstedet til hospital eller skadestue.
Læs mere om vores ulykkesforsikring.
Vi har lagt mærke til, at vores studerende medlemmer sjældent bruger afbestillingsforsikringen, som ellers følger med rejseforsikringen til studerende – så der er ikke grund til, at den er inkluderet. Vi har derfor taget den ud af rejseforsikringen i den nye studiepakke, så den kan blive billigere. Du kan selvfølgelig tilvælge afbestillingsforsikringen, hvis du vil. Den dækker fx, hvis du er nødt til at afbestille rejsen på grund af akut sygdom, eller hvis du skal til reeksamen. Ring til os, så hjælper vi dig med at få de tilvalg, du har brug for.
Læs mere om vores rejseforsikring.
Hvis du har brug for ekstra dækninger, fordi du fx har en elcykel, bor sammen med nogen, har mange dyre ting eller andre særlige behov, hjælper vi dig gerne med at sammensætte din studiepakke. Ring til os på 33 48 51 53.
Det vigtigste er altid, at du har de rigtige dækninger, så vi kan hjælpe dig, hvis uheldet rammer. Du kan se nogle af vores tilvalg herunder, resten kan du se på forsikringernes egne sider.