En méngrad er et mål for de gener, du i det daglige har af din skade, dvs. i forhold til at klare en almindelig dagligdag i hjemmet.
Ulykkesforsikringen giver dig ret til erstatning, hvis du får en skade, der giver dig et varigt mén. Erstatningen kan fx bruges til indretning af hjemmet, hjælpemidler, køb af praktisk hjælp og fysioterapi.
Vi følger Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel, når vi opgør størrelsen af din méngrad. Den erstatning, du får, svarer til den procentdel af din sum, som din méngrad er sat til. Ved méngrader på over 30% får du dobbelt erstatning.
Ulykkesforsikringen dækker ikke tab af arbejdsevne
Méngraden siger ikke noget om din evne til at passe dit normale arbejde. Og ulykkesforsikringen dækker ikke tab af din erhvervsevne.
Derfor er det vigtigt, at du supplerer din ulykkesforsikring med en erhvervsevnetabsforsikring, så du også sikrer din løbende indtægt fremover. Kontakt os for at høre nærmere.
Når du skal vælge méngrad
Du kan vælge méngrad fra 5%. Du kan dog gå op i méngrad, hvis du vil have en billigere forsikring. Så skal der en større skade til, før du får erstatning. Jo lavere méngrad på forsikringen, jo mindre skade skal der til for at udløse erstatning.