Privat

Erhverv
Ældre mand åbner dørene til bådehus

Er der varslet storm eller orkan?

Hvis vejrudsigten varsler kraftige vindstød med storm- eller orkanstyrke, risikerer både dit helårshus og fritidshus at blive udsat for betydelige påvirkninger fra vejret.

For at mindske risikoen for skader er det vigtigt at tage de rette forholdsregler i god tid. Ved at forberede din bolig og udendørsarealerne kan du ofte undgå eller begrænse skader fra kraftig vind.

Læs videre nedenfor og få gode råd til, hvordan du bedst beskytter din ejendom mod uvejret.

Ældre mand åbner dørene til bådehus

Hold dig opdateret om det farlige vejr

DMI udsender varsler om farligt vejr op til 36 timer før det forventes at ramme. Varslerne opdateres løbende frem mod vejrhændelsen.
Se DMI's varslingsstatus

Forbered dig inden stormen

  • Fjern alt løst omkring dit hus, fx havemøbler, krukker, mv. Det der ikke kan fjernes, kan du binde fast såsom trampoliner
  • Er der træer omkring dit hus, så fjern om muligt knækkede grene, der endnu ikke er faldet ned
  • Har du midlertidige afdækninger, så se dem efter. Specielt skal du være opmærksom på, om presenninger er strammet op og fastgjort med så mange reb som muligt
  • Parker din bil i garage, eller hvor der er lignende beskyttelse
  • Hav lommelygter parat, hvis strømmen forsvinder, og husk at lade dit batteri på telefon og computer op
  • Lyt til nyhedsudsendelserne og følg den vejledning, der bliver udsendt
  • Lav en aftale med naboen. Er du ikke hjemme under en storm eller orkan, kan du med fordel lave en aftale med et familiemedlem eller en bekendt i nabolaget om at se efter dit hus eller dit fritidshus.

Tjek skaderne efter stormen

Det er en god idé at tjekke dit hus eller fritidshus efter for skader, når stormen er ovre, så der ikke på sigt opstår følgeskader:

  • Kig rundt om huset, er det sket skader på tag, vinduer eller andre bygningsdele under stormen
  • Undersøg, om der er træer, der er rådne eller på anden måde i fare for at vælte i forbindelse med en næste storm
  • Fjern om muligt løse tagsten
  • Kig op på dit loft, hvis det er muligt. Er der kommet vand ned, eller er der huller
  • Det er vigtigt, du gør, hvad du kan, for at eventuelle skader ikke bliver større, end de allerede er. 

Er skaden sket?

Har du fået skader på dit hus eller dit indbo efter stormen, er det vigtigt, at du anmelder skaden - og evt. kontakter os hurtigst muligt.
Anmeld skaden på Min Side

Gode råd til at undgå stormskader