Privat

Erhverv

Vi tilbyder ekstra hjælp til strandede medlemmer i udlandet

Som følge af situationen i Mellemøsten tilbyder vi ekstra hjælp til medlemmer, der er strandet i udlandet. Bemærk dog, at hvis din flyrejse er påvirket, skal du i første omgang kontakte dit rejsebureau eller dit flyselskab.

Vigtigt om rejser til Mellemøsten

Opholder du dig i Mellemøsten, eller planlægger du en rejse dertil, skal du være ekstra opmærksom. Du kan holde dig opdateret om Udenrigsministeriets anbefalinger på www.um.dk

Den ustabile situation har medført lukkede luftrum og aflyste flyafgange. Hvis din flyrejse er påvirket, skal du i første omgang kontakte dit rejsebureau eller dit flyselskab.

Har du en forestående rejse til Mellemøsten eller med transit i Mellemøsten?

Afbestillingsforsikringen dækker, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til dit rejsemål eller transitland, når der er 72 timer til din planlagte afrejse fra Danmark. Det er en forudsætning, at rejsen er bestilt på et tidspunkt, hvor Udenrigsministeriet ikke frarådede rejser til dit rejsemål/transitland.

Hvis du har en rejse til eller transit i et af de berørte lande, kan du holde dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside. Da afbestillingsdækningen først kan vurderes 72 timer før den planlagte afrejse, behøver du ikke at kontakte os før.

Dækning af udgifter

Vi har forståelse for den usikkerhed, du som medlem kan stå i og vi gør hvad vi kan for at hjælpe dig. Derfor tilbyder vi vores medlemmer med Rejseforsikring ekstraordinær støtte, som er gældende indtil hjemrejse er mulig.

  • Vi dækker alle rimelige og nødvendige ekstraudgifter til ophold og forplejning, hvis du ikke kan komme hjem planmæssigt. Hvis flyselskabet har ombooket din hjemrejse, skal du søge om refusion for dine udlæg fra flyselskabet, inden du sender dit krav til os.

  • Derudover udvider vi dækningen for psykologisk krisehjælp, så den gælder uanset, hvor i verden man opholder sig på sin rejse.

Er din flyrejse aflyst?

Hvis din flyrejse er påvirket, skal du i første omgang kontakte dit rejsebureau eller dit flyselskab for at få hjælp.

Har du brug for akut hjælp?

Har du akut brug for hjælp under din rejse, kan du kontakte vores alarmcentral Falck Global Assistance på telefon +45 70 15 55 00.

Dette nummer er også gældende for henvendelser vedr. psykologisk krisehjælp.

Gode råd til rejsende i udlandet

  • Når du rejser uden for Danmark, anbefales det at skrive dig på Danskerlisten. På den måde kan de danske myndigheder kontakte dig med vigtig information, hvis der opstår uroligheder eller andre hændelser i området, hvor du opholder dig – og give råd om, hvad du bør gøre.

  • Hav dine vigtigste ejendele tæt på dig, fx pas, kontanter og vand.

  • Medbring oplader eller powerbank, når du forlader din bolig, så din telefon ikke løber tør for strøm.