Privat

Erhverv

Hvad er restance? Forstå begrebet – og få gode råd 

Restance betyder gæld, som ikke er blevet betalt til den aftalte tid. Hvis en regning ikke betales inden for betalingsfristen, anses beløbet for at være i restance.

Publiceret 3. juni 2026

Hvad betyder restance?

Når man taler om restance, betyder det, at en betaling er forfalden, men endnu ikke er blevet betalt. Det kan fx være en forsikringsregning. Hvis betalingen ikke sker inden for betalingsfristen, kan kreditor sende en påmindelse om betaling – ofte kaldet en rykker.

Hvordan opstår restance på en forsikring?

Du kan komme i restance hos os, hvis du ikke betaler din forsikring til tiden, det vil sige senest på forfaldsdatoen eller betalingsdatoen.

Hvad sker der, hvis du er i restance?

Rykkerbrev med gebyr

Betaler du ikke din forsikring til tiden, sender vi en påmindelse om betaling – en rykker – og fortæller dig om konsekvenserne af for sen betaling.

Du kan få op til X rykkerbreve, og for hver gang lægger vi et gebyr på 100 kr. oven i regningen. Er du i restance, kan du altså ende med at skulle betale mere end det oprindelige beløb.

Vi kan opsige din forsikring

Betaler du trods rykkerbreve ikke din regning, kan vi opsige din forsikring. Du kan altså ende med at stå uforsikret.

Vi kan som privat kreditor sende din gæld til inkasso

Her vil et inkassofirma eller en advokat forsøge at inddrive gælden.

Hvis gælden ikke betales frivilligt, kan sagen ende i fogedretten. Hvis gælden fortsat ikke bliver betalt, kan sagen i sidste ende blive behandlet i fogedretten.

Hvis du modtager en indkaldelse til fogedretten, er det vigtigt at møde op og forsøge at finde en løsning, fx en afdragsordning.

Du kan komme i RKI, hvis du ikke betaler

Hvis du ikke betaler din gæld, kan du blive registreret som skyldner i RKI (Ribers Kredit Information).

Bliver du registreret i RKI, kan du få svært ved at låne penge, tegne abonnementer eller købe på afbetaling.

Hvordan undgår du restance?

Du undgår restance ved at betale dine regninger til den aftalte tid, det vil sige inden for betalingsfristen. Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring kan du se dine aktuelle regninger ved at logge på Min Side.

Hvis det af én eller anden årsag ikke kan lade sig gøre at betale til tiden, skal du kontakte os

Hvem kan blive medlem?

Kom indenfor i fællesskabet, og lad os hjælpe dig med at finde den rigtige vej ind. Du kan fx blive medlem, hvis du er lærer, pædagog eller har en lang videregående uddannelse. Din partner og dine forældre kan også være din genvej.
Bliv medlem

Ring og få et tilbud på din nye forsikring