Gode råd til at bestemme forsikringssummen på din indboforsikring

Forsikringssummen er den maksimale erstatning, du kan få udbetalt, hvis dit indbo bliver beskadiget eller stjålet, og du skal købe nyt. Det er derfor vigtigt, at den sum, du har forsikret dit indbo for, svarer til den faktiske værdi af dit indbo.

Det skal du være opmærksom på
Ofte har du mere indbo, end du tror. Du skal vælge en forsikringssum, der som minimum svarer til værdien af dit indbo, for at du kan få det hele dækket ved en skade. Har dit indbo en værdi af 800.000 kr., skal du vælge en forsikringssum på minimum 800.000 kr.

Gode råd til beregningen
Når du skal vurdere, hvor meget du skal sætte forsikringssummen på din indboforsikring til, er det er god idé at gå ind i hvert rum i din bolig og tjekke:

  • Hvad der er af møbler i rummet
  • Hvad hænger der på væggen, er der tæpper på gulvene, gardiner, lamper mv.
  • Har du computere, kameraer, smartphones, tablets, spillekonsoller mv.
  • Hvad har du af hårde hvidevarer, køkkenmaskiner osv.
  • Tøj og sko i skuffer og skabe
  • Har du legetøj, bøger, nips og musikinstrumenter
  • Har du antikviteter, smykker, sølvtøj eller andet
  • Har du haveudstyr, havemøbler mv.

Gå også på loftet, måske har du kufferter, skiudstyr eller møbler, der ikke lige er i brug. Og tjek værdien af alle cykler i husstanden.

Tag billeder af dit indbo
Når du alligevel tjekker værdien på dit indbo, kan det være en god idé at tage billeder af tingene, så du husker, hvad du har og kan dokumentere det i tilfælde af en skade.

Vær opmærksom på, at der gælder særlige maksimum-grænser for bl.a. smykker og cykler. Du kan have behov for tillægsforsikringer.

Derfor er det vigtigt at summen er korrekt
Hvis du ikke laver en god vurdering, risikerer du at være underforsikret. Det er dit eget ansvar, at din forsikringssum er korrekt. Har du sat din forsikringssum for lavt, har du betalt for lidt for din forsikring, og vi har ret til at foretage et forholdsmæssigt fradrag i din erstatning efter en skade – også selv om skaden kun har ramt en del af dine ting.

Når du skal vurdere, hvor meget du skal forsikre dit indbo for, skal du tage udgangspunkt i, hvad det vil koste at erstatte alle de ting, du har i din bolig, hvis den fx brænder.

Prisen på forsikringen vil afhænge af den forsikringssum, du har valgt, du bør derfor heller ikke sætte summen for højt, da du risikerer at betale mere for indboforsikringen, end der er nødvendigt.

Vurder gerne ofte om summen er korrekt
Det kan være en god idé at se om du har den rigtige forsikringssum, når du får det årlige forsikringsoverblik fra os.

Der kan ske ændringer i dit liv, derfor skal du måske revurdere forsikringssummen indimellem. Du har måske købt eller arvet dyre smykker eller møbler, dine børn, som havde dyre computere, tøj mv. er flyttet hjemmefra, eller der er andet, der gør, at du skal sætte forsikringssummen op eller ned.

Læs om vores indboforsikring og bestil

Januar 2018

MainLayout.Basket [ ]