Bliv forsikret for under 7 kroner om dagen

Vores forsikringspakke dækker dig, dine ting og dine rejser.

En samlet pakke til dig, der er studerende

  • Indboforsikring inkl. elektronikdækning, 50 % rabat
  • Rejseforsikring med afbestilling, 50 % rabat
  • Ulykkesforsikring inkl. farlig sport, 25 % rabat 
 

Ofte stillede spørgsmål

Dækker forsikringen min kæreste?

Når I bor sammen, dækker indbo- og rejseforsikringen også din kæreste og børn.

Du skal kontakte os for at få en ulykkesforsikring, der dækker din kæreste og dine børn, da de ikke er automatisk dækket.

Skal jeg kontakte jer, når jeg er færdig med mit studie?

Når du køber din studieforsikring, oplyser du, hvornår du forventer at blive færdig. Vi skriver til dig i god tid, så du husker at kontakte os, hvis dit studie trækker ud.

Når du bliver færdig, vil dine forsikringer fortsætte uden studierabat. Du vil også få en højere selvrisiko, men hvis du kontakter os, kan vi justere den efter dine behov. Selvrisikoen har betydning for prisen, så alt efter hvilken selvrisiko du vælger, kan prisen på forsikringerne enten blive lavere eller højere. 

Har du andre forsikringer fortsætter de også.
 

Kan jeg vælge dækninger til og fra?

Køber du studieforsikringen online, består den af Indbo BASIS, Indbo PLUS, Rejseforsikring inkl. afbestillingsdækning og Ulykkesforsikring. Har du et andet forsikringsbehov, så ring og tal med os.

Har du fx en dyr cykel, kan du udvide din forsikring med Cykel PLUS. Også med 50 % rabat. Og har du fx ikke brug for en rejseforsikring, kan du vælge den fra. 

Hvor kan jeg se mere om, hvad forsikringerne dækker?

Studerende er ligesom andre mennesker og har behov for de samme forsikringer som andre. Derfor er det kun prisen, der er forskellen på studieforsikringen og en almindelig forsikring.

Du kan læse mere om vores indboforsikring, rejseforsikring og ulykkesforsikring i vilkårene nederst her på siden.

Skal I vide, hvis jeg stopper med at studere før planlagt?

Når du køber en studieforsikring noterer vi, hvornår du bliver færdig, og det har betydning for din pris.

Sker der ændringer, eller du stopper med at studere, er det vigtigt, at du kontakter os for at høre om muligheden for at fortsætte din studieforsikring.

Jeg er optaget på mit studie, men er ikke startet på studiet endnu. Kan jeg købe studieforsikringen allerede nu?

Ja, du kan købe studieforsikringen allerede, fra du er optaget på dit studie.

Jeg tager et sabbatår eller går på barsel. Kan jeg fortsætte med studieforsikringen?

Så længe du er indskrevet på studiet, kan din studieforsikring, i de fleste tilfælde, fortsætte.

Holder du pause i dit studie, er det vigtigt, at du kontakter os for at høre om muligheden for at fortsætte din studieforsikring.

Sådan udregner vi din pris

Normalt er der flere ting, der har betydning for, hvad prisen på din forsikring er. Det kan fx være din alder eller valg af studie. Men i vores studieforsikring har det kun betydning for prisen, hvor i landet du bor. Det er, fordi risikoen for indbrud kan være forskellig alt efter, hvor du bor.