Vær synlig og halver risikoen for uheld

I takt med at vi går en mørkere tid i møde, er det vigtigt, at både børn og voksne er synlige i trafikken.

Er du gående eller på cykel, er du det, vi kalder en blød trafikant (du kan blive ramt direkte uden beskyttelse), og konsekvenserne ved en ulykke kan være fatale. Derfor anbefaler vi, at du og din familie bruger reflekser. 

Nedsæt risikoen for uheld med 48 %

Den gule vest/jakke med reflekser er en af de mest effektive. Forskning viser, at man med en pangfarvet (selvlysende) jakke med reflekser kan nedsætte risikoen for at blive involveret i et uheld med næsten 50 %. I det hele taget kan du med fordel tænke i trafiksikkerhed og synlighed, når du køber tøj, du vil bruge i trafikken.

Man skulle umiddelbart tro, at ulykker sker, når det er mørkt, men faktisk sker 8 ud af 10 cykelulykker i dagtimerne. Husk derfor at tage tøj på, som fx er selvlysende.

Det kan du gøre

Med en lille indsats kan du øge din synlighed i trafikken betragteligt:

  • Refleksjakke/vest
  • Pangfarvet overtræk til cykelhjelm eller rygsæk med reflekser
  • Løse reflekser til tasken, anklen, jakken mv.
  • Gode cykellygter, som nemt skal kunne ses 300 meter forfra og bagfra
  • Reflekser til cyklen: En hvid foran, en råd bagpå og to gule på hver pedal
  • Refleksgarn. Strikker du selv handsker, huer, tørklæder mm., kan du bruge refleksgarn eller garn med reflekstråd. Du kan fx købe det på rito.dk
  • Tjek løbende dine reflekser med en lygte. Refleksens funktion bliver nedsat af vådt vejr og tøjvask.
  • Pangfarver øger din synlighed i trafikken. Tænk i det hele taget trafiksikkerhed, når du køber hhv. cykel, løbe og udendørstøj.

Mere om cykelsikkerhed

Du kan finde flere gode råd om sikker cykeltrafik og lovkrav på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside

 

Kilde: videnskab.dk, sikkertrafik.dk

MainLayout.Basket [ ]