Ryanair varsler strejker

Læs her hvordan du skal forholde dig

Pas på bilen og dig selv i denne vinter

Det er en kold vintermorgen. Du kommer ud til din bil, som er godt og grundigt iset til og helt og aldeles gennemkold. Hvad gør du?

  • Tænder motoren og lader bilen stå, mens du gør dig klar.
  • Kører stille og roligt afsted, mens bilen bliver varm og udsynet bedre
  • Finder skraberen frem og fjerner isen

Hånden på hjertet. Hvad plejer du at gøre?

Hvis du lader bilen stå i tomgang, så risikerer du selv at skulle betale, hvis den bliver stjålet eller skadet. Forsikringen dækker nemlig ikke, da det er groft uagtsomt at efterlade en bil med motoren tændt og nøglen i. Det gælder også, selv om dørene er låst med ekstranøglen.

Vælger du at køre afsted med begrænset udsyn, risikerer du at få en bøde, men endnu værre er, at du sætter dit eget og andres liv i fare. Er du indblandet i et uheld, risikerer du at blive sigtet og dømt for forseelsen, hvis du har kørt med dårligt udsyn.

Det rigtige svar er naturligvis 3. Sørg for at du har en god skraber liggende i bilen.

Tjek dine viskerblade. Husk også at skifte til en sprinklervæske, der er frostsikret ned til -21 grader. Køb rigeligt, så du ikke løber tør. Når du fylder sprinklervæske på, så sørg for at tømme bilen for den gamle sprinklervæske. Hvis du blander den nye frostsikrede sprinklervæske med sommerens rester, så risikerer du, at din sprinklervæske er frossen, når du skal bruge den.

MainLayout.Basket [ ]