Brandsikker juletid
Jul betyder desværre større risiko for brand. Se her, hvad du kan gøre for at undgå, at julen går op i flammer.
- Gå aldrig fra levende lys
- Sluk levende lys, inden du tager en lur på sofaen
- Placér lysene et godt stykke væk fra ting, der kan gå ild i – og højt nok til, at børn ikke kan få fat på dem
- Brug en brandhæmmende spray på nisselandskabet og juledekorationen
- Sørg for, at der er vand i nærheden. En brandslukker er også en mulighed.
Få 25 % rabat på brandudstyr
Som medlem hos os kan du med koden "LB" få 25 % rabat på en brandslukker og røgalarm fra 4 Fire International.
Mange brande i løbet af december og omkring jul og nytår skyldes ofte juledekorationerne og juletræet, som har tændte stearinlys. Og det gælder både små og store brande. Faktisk har 21 % oplevet brand i december.
Tørt og brandbart
Jo længere vi kommer ind i december, jo mere tørt bliver gran og andre brandbare materialer i juledekorationen og på træet. Kombineret med stearinlys, som bliver kortere og kortere – og ikke mindst manglende opmærksomhed – bliver risikoen for brandskader større.
November 2020