Gode råd til sikkert julegaveindkøb - når du kører bil

Forventningens glæde er en af julens højdepunkter. Spændingen ved at se frem til dejlige gaver, og spændingen ved at give gode gaver. Derfor er det særligt ærgerligt, hvis de nyindkøbte julegaver bliver stjålet fra bilen.

Vi giver dig her 7 gode råd, der hjælper med at holde julegaverne sikre:

  1. Læg dine gaver i bagagerummet. Indkøbsposer og synlige gaver kan friste svage sjæle
  2. Få kvitteringen i hånden og ikke i posen. Så kan du altid dokumentere købet, hvis uheldet er ude, og samtidig kan tyven ikke få pengene tilbage i butikken.
  3. Lad aldrig smykker og kontanter ligger i bilen. De er ikke dækket af din indboforsikring. Selv ikke hvis bilen var låst og er brudt op med vold.
  4. Skjul også computere, mobiltelefoner, fotoudstyr, ure og andre genstande, så de ikke er synlige udefra. De er ”særligt privat indbo”, som kun dækkes, hvis de ikke er synlige udefra.
  5. Lås bilen og luk ruderne helt til. Også selvom du kun er væk kort tid. Og tjek så lige efter en ekstra gang, om du huskede at låse.
  6. Parkér på befærdede veje med god belysning.
  7. Tøm bagagerummet, så snart du kommer hjem. 

Vi ønsker dig en sikker og glædelig jul