Databehandling

Hvilke data indsamles i testen?

I testen indsamles de data, som adapteren kan registrere om dit hjem:

Temperatur og fugtighed

Adapteren registrerer, hvor varmt og fugtigt der er i det rum, den er installeret i. Dette er for at give dig et overblik over rummets temperatur, fugtighed, samt at kunne sende dig beskeder med rådgivning omkring indeklima og forebyggelse. 

Lydniveau

Adapteren registrerer lydniveauet i decibel (dB) i det rum, den er installeret i. Dette for at kunne give dig viden om, hvis lydniveauet er atypisk i forhold til det normale lydniveau, samt at kunne sende dig rådgivende beskeder. Adapteren kan ikke optage lydene i dit hjem, men blot registrere når der er en lyd, der ligger over et vist niveau (som udgangspunkt 55 dB).
  
Når du opretter en profil og/eller benytter "Anyware Home" app’en, indsamler Anyware Solutions følgende oplysninger:

Brugerprofil

Navn, e-mail, fødselsdato og land

Ude/Hjemme funktion

Hvornår din smartphone er i hjemmet, og hvornår den er uden for hjemmet. Det registreres ikke, hvor du er, når du er uden for hjemmet

Brug af appen

Din brug af appen, specielt din brug af tænd/sluk-mønstre, funktionerne i appen og notifikationer

Data

Dine data gemmes, så længe det er nødvendigt for at kunne administrere og evaluere testen af adapteren og løsningen. Dine data behandles fortroligt og i henhold til enhver tid gældende persondataretslige regulering – og dine data vil ikke blive videregivet til tredjemand uden dit samtykke. Ved testperiodens ophør vil alle personhenførbare data enten blive slettet eller fuldstændig anonymiseret.

MainLayout.Basket [ ]