Vores forsikring til elbiler er Bedst i test

Som det første forsikringsselskab lancerer vi nu en ladeløsning til elbiler til dig, der har forsikring hos os. Tilbuddet er endnu et skridt på vejen til at blive det førende forsikringsselskab på det danske marked for elbiler og plug-in hybrider.
Den seneste undersøgelse blandt vores medlemmer vist, at 49% vil vælge at skifte til en elbil, næste gang de skal have ny bil. Derfor bliver det at kunne lade sin bil let og hurtigt hjemme hos sig selv et af de vigtigste parametre for fremtidens bilejere.
Når du er medlem hos os kan du købe en privat ladeløsning som tillæg til dine forsikringer - uanset hvilke forsikringer, du har hos os. Løsningen er udviklet i samarbejde med Spirii, der leverer platformen bag.
”Vores flere hundrede tusinde eksisterende og potentielle medlemmer står over for en stor ændring i måden, vi transporterer os på. Skiftet fra fossil til elbiler er en af de helt afgørende grundsten i den grønne omstilling. Vi vil både gerne bidrage og hjælpe vores medlemmer med at foretage det skifte. Her er infrastrukturen for ladestandere et ekstremt vigtigt element,” siger produktdirektør i LB Forsikring, Philip Wegloop.
Beslutningen om at gå ind på markedet for opladning til elbiler er endnu et af de tiltag, som vi har taget for at blive det førende forsikringsselskab på markedet for elbiler og plug-in hybrider.
Vi er især derfor meget glade for, at vi netop vundet Forbrugerrådet Tænk Penges test af elbilforsikringer.
”Vi ønsker at være vores målgruppes foretrukne forsikringsselskab, når det handler om elbiler. Derfor er vi naturligvis glade og stolte over Tænks kåring. Samtidig er vi også bevidste om, at det er et område, hvor vi forventer, at udviklingen kommer til at gå utrolig stærkt. Derfor kommer vi også sammen med Spirii til at se på, hvordan vores medlemmer eksempelvis over tid kan stille deres ladestandere til rådighed for hinanden og i det hele taget, hvordan vi binder forsikring af elbiler og infrastruktur sammen på den mest hensigtsmæssige måde,” siger Philip Wegloop.
Læs om vores elbilforsikring og beregn pris her
Pris for ladeløsningen
Komplet Spirii ladeløsning med ladeboks, standardinstallation (9.999 kr.) og månedlig serviceaftale 79 kr./md. Serviceaftalen sikrer kunder refusion af elafgift, fuld driftsgaranti og support.
Bestil ladeløsningen fra Spirii her
August 2021