Ny rabat på vej i 2018

Vi udbetaler cirka 140 mio. kr. i rabat til medlemmerne i 2018. Du får nu del i rabatten allerede efter 3 år med en indboforsikring hos os.

Vi ændrer den tidligere anciennitetsrabat til en loyalitetsrabat og tilbagebetaler cirka 140 mio. kr. i 2018 til de medlemmer, der er berettiget.

Ændringen betyder også, at vi fremadrettet belønner din loyalitet allerede efter 3 års medlemskab, hvor det tidligere var 6 år.

For at få rabatten skal du som minimum have en indboforsikring uafbrudt i 3 år ved årets udgang. Og du får også rabat på alle dine andre forsikringer, på nær erhvervsforsikringer, forsikringer som vi tilbyder via en samarbejdspartner, gebyrer, bidrag og afgifter.

Se under spørgsmål og svar længere nede.

Sådan fordeler vi rabatten
I 2018 vil vi samlet set udbetale cirka 140 millioner kroner i loyalitetsrabat til de medlemmer, der er berettiget til rabatten.

Loyalitetsrabatten fordeles mellem medlemmerne i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, som alle er en del af LB Forsikring.

Rabatten fordeles på denne måde:

År i træk med indboforsikring
    Rabatsats i 2018 
 3 år
    3 %
 9 år
    5 %
 15 år

    7 %

 20 år     10 %

 

Vi udregner din rabat på bagrund af det beløb, du har betalt for at være forsikret i 2018.

Spørgsmål og svar til loyalitetsrabat

Hvorfor giver vi loyalitetsrabat?

Lærerstandens Brandforsikring, som er en del af LB Forsikring, er baseret på en tankegang, der handler om gensidighed og fællesskab. Og fordi vi er medlemsejet, arbejder pengene alene til fordel for dig og alle medlemmerne.

Ligesom du kan regne med os, når uheldet er ude, så skal du også belønnes for at være en trofast del af forsikringsfællesskabet med at få en årlig rabat fra os.

Den nye rabat udbetales senere

Anciennitetsrabatten er altid blevet udbetalt i juni måned, men loyalitetsrabatten vil i 2018 og fremover blive udbetalt senere på året.

Loyalitetsrabatten for 2018 bliver indsat på din NemKonto i december 2018 eller i januar 2019.

Du skal være opmærksom på, at vi ikke udbetaler rabat, hvis beløbet er under 75 kr. Vi udbetaler kun rabat til NemKonto.

Hvilke forsikringer får jeg rabat på?

Vi giver rabat på følgende forsikringer, der alle er omfattet af loyalitetsrabatten: indboforsikring, bilforsikring, ulykkesforsikring, husforsikring, rejseforsikring, hundeforsikring, studieforsikring, sommerhusforsikring, sundhedsforsikring, børneulykkesforsikring, motorcykelforsikring, knallertforsikring, campingvognsforsikring, lystfartøjsforsikring, individuel lønsikring og veteranforsikring.

Hvilke forsikringer får jeg ikke rabat på?

Du får ikke rabat på:

  • Ejerskifteforsikringer, vejhjælpsdækning, Falck-abonnement, børnesygdomsdækning og livs- og pensionsforsikring, fordi vi er formidler af forsikringerne.
  • Erhvervsforsikringer og kollektive forsikringer, fordi det kun er dine private forsikringer, der er omfattet af rabatten.
  • Forlænget rejseforsikring og entrepriseforsikring, fordi det er korttidsforsikringer.

 

Ikke en del af de generelle forsikringsbetingelser

Loyalitetsrabatten er ikke en del af LB Forsikrings generelle forsikringsbetingelser. Vi kan når som helst efter 2018 ændre ordningen. Rabatten for 2019 vil blive meldt ud i december 2018.

MainLayout.Basket [ ]
;