Når det gælder det helt overordnede image i forsikringsbranchen, ligger LB Forsikring helt i top og er kun lige akkurat slået af Sygeforsikringen Danmark og med et stort spring ned til de efterfølgende forsikringsselskaber.

Igen i år ligger vi rigtig flot i den netop offentliggjorte imageundersøgelse fra mediehuset FinansWatch. Vi er førende i branchen på imageparametre som troværdighed, gode priser og høj service. Det matcher i høj grad vores egne forventninger til os selv. Administrerende direktør i LB Forsikring, Anne Mette Toftegaard siger om resultatet:
"Vi er rigtig glade for resultatet, og kan kun sige tillykke til Sygeforsikringen Danmark, som i år slår os med et hestehår, og hvor begge virksomheder må siges at være lidt i særklasse.
Som medlemsejet selskab har vi stort fokus på vores medlemmer, som er centrum, for alt hvad vi gør. Og derfor er det jo rigtig dejligt, når vi får denne tilbagemelding og anerkendelse."
Det er analyseinstituttet Wilke, der står bag selve undersøgelsen, hvor de har spurgt 5000 repræsentativt udvalgte danskere, hvad deres opfattelse er af landets skadeforsikringsselskaber. LB Forsikring får en flot samlet placering som nr. 2, på baggrund af otte forskellige image-parametre, hvor vi bliver bedst placeret i 5 af dem.
- Nr. 1: God service
- Nr. 1: God rådgivning
- Nr. 1: Høj troværdighed
- Nr. 1: Efterlever love og regler
- Nr. 1: Gode priser
- Nr. 2: God økonomi
- Nr. 2: Udvikler nye produkter
- Nr. 3: God kommunikation
Se, hvilke forsikringer vi tilbyder, her.
Oktober 2018