Loyalitetsrabat

Lærerstandens Brandforsikring er baseret på en tankegang, der handler om gensidighed og fællesskab. Og fordi vi er medlemsejet, arbejder pengene alene til fordel for dig og alle medlemmerne.

Ligesom du kan regne med os, når uheldet er ude, så skal du også belønnes for at være en trofast del af forsikringsfællesskabet med at få en årlig rabat fra os.

Du får Loyalitetsrabat, når du har haft en indboforsikring uafbrudt i 3 år. Rabatten bliver udbetalt på din NemKonto i december måned.

Loyalitetsrabatten er ikke en del af LB Forsikrings generelle forsikringsbetingelser, og vi kan når som helst efter 2018 ændre ordningen.

Regler og vilkår

Sådan beregner vi loyalitetsrabatten

Du kan få loyalitetsrabat, når du har haft en indboforsikring i 3 år.

Loyalitetsrabatten beregnes ud fra:

Priser
De gældende priser for dine forsikringer i 2018 uden gebyrer, bidrag og afgifter.

Periode
Uanset fornyelsestidspunkt beregnes 2018 loyalitets rabatten for kalenderåret 2018 for de enkelte forsikringer.

Rabatsats
Loyalitetsrabatten beregnes ud fra, hvor længe du har haft din indboforsikring hos os:

  • 3 %, når medlemmet har opnået 3 års anciennitet,
  • 5 %, når medlemmet har opnået 9 års anciennitet,
  • 7 %, når medlemmet har opnået 15 års anciennitet og
  • 10 %, når medlemmet har en anciennitet på 20 år eller derover.

Rabatsatserne kan variere fra år til år. Det er bestyrelsen der fastsættes satserne senest i december måned for det følgende år.

Beregningen er:
Pris for kalenderåret 2018 x rabatsats 2018 = 2018 loyalitetsrabat for forsikringen.

Gebyrer, bidrag og afgifter er ikke omfattet af rabatten. Det samlede beløb, som du har indbetalt for 2018, afviger derfor fra det beløb, som vi giver rabat på.

Vilkår for loyalitetsrabat

Det gælder følgende vilkår for udbetaling af loyalitetsrabat:

  • Du er berettiget til rabat, når du har haft din indboforsikring hos LB Forsikring uafbrudt i 3 år.
  • Hvis du i en periode ikke har haft din indboforsikring hos os, tager vi udgangspunkt i den dato, hvor din forsikring senest blev oprettet.
  • Du får rabat på de fleste af dine forsikringer, dog ikke: Entrepriseforsikring, ejerskifteforsikring, forlænget rejseforsikring, vejhjælpsdækning og Falck-abonnement, børnesygdomsdækning, livs- og pensionsforsikring, erhvervsforsikringer og kollektive forsikringer.
  • Du får rabatten uanset, om du har haft skader på dine forsikringer, eller du i forvejen får andre rabatter, fx aldersrabat eller rabat på grund af valg af selvrisiko.
  • Du skal have en NemKonto for at få rabatten udbetalt.
  • Rabat under 75 kr. udbetales ikke.