Undgå omfattende vandskader med en digital vandalarm

Vandskader er frygtelig besværlige, og vi synes ikke, at nogen skal igennem det, hvis det kan undgås. Derfor vil vi gerne stille en digital vandalarm til rådighed for dig, så længe du har din husforsikring i LB Forsikring. Vandalarmen består af en lækagesensor, der skal klemmes på dit vandrør ved vandmåleren samt en alarmbase med tilhørende app, der advarer dig om en mulig lækage. På den måde kan rigtig mange vandskader opdages, før de vokser sig store og besværlige.

Betingelsen for at få vandalarmen stillet til rådighed er, at du har din husforsikring hos os. Derudover vil vi rigtig gerne have lov til at kontakte dig for at høre, hvad du synes om løsningen.

Bemærk, at løsningen er i en prøveperiode frem til 31. december 2020.  Læs vilkårene for den digitale vandalarm her. OBS: Vi har i øjeblikket et begrænset antal digitale vandalarmer.




Tilkøb indbrudsalarm, røgsensor eller ekstra vandsensor

Vandalarmen er forbundet til en alarmbase og en app, som er produceret af vores partner Cavius. Du har derfor mulighed for at tilkøbe røgsensorer og indbrudssensorer, som du kan koble til alarmbasen, og dermed har du dit eget digitale sikkerhedssystem, der kan give dig besked, hvis der detekteres røg i dit hjem, eller hvis der skulle være ubudne gæster. 

Du kan tillige tilkøbe en vandsensor, som fx kan placeres under vasken, opvaskemaskine, ved afløb eller andre steder, hvor der kan opstå problemer med vand. Du får 15% rabat på ekstra produkter ved at benytte koden LB15 på www.cavius.com/shop/.

Du kan læse mere om produkterne i Cavius wireless alarm family her.

Tilkøb digital indbrudsalarm og røg-, eller vandsensorer på www.cavius.com/shop/

Få 15% rabat ved brug af rabatkoden: LB15

Sådan bestiller du din digitale vandalarm

1. Find din personlige kode i din e-mail.

2. Klik på linket i din e-mail, og bestil hos vores partner.

3. Du modtager vandalarmen og kan installere produkterne derhjemme.

4. Tilkøb evt. produkter på www.cavius.com/shop/

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder det for min forsikring, at jeg har installeret vandalarmen?

Den digitale vandalarm er en hjælp til dig og os, så vandskader kan opdages, inden de vokser sig alt for store.

Det får ingen betydning for din pris eller dækning, at du installerer alarmen. Bemærk, at vi i forbindelse med løsningen modtager data fra dine sensorer og brug af app. Disse data vil udelukkende blive benyttet til analyseformål.  

Kan jeg få hjælp til at installere udstyret?

Du skal selv sørge for at installere udstyret på adressen, som din husforsikring er tilknyttet.

Vi har valgt så brugervenlig en løsning som mulig, hvorfor der ikke burde opstå problemer.

Du er dog velkommen til at kontakte Cavius på info@cavius.com hvis der skulle opstå problemer i forbindelse med installationen.

Hvad sker der efter prøveperioden?

Vi bruger prøveperioden til at evaluere løsningen. Beslutter vi efter prøveperioden, at vi ikke vil fortsætte, får du lov at beholde udstyret. Lækagesensoren vil dog ikke virke.

Alarmbasen vil til gengæld fortsat kunne fungere sammen med eventuelle tilkøbte røgalarmer, indbrudssensorer og vandsensorer til gulv.

Er der abonnement på indbrudsalarmen?

Nej, der er ikke abonnement tilknyttet. Du betaler et adminiatrationsgebyr for brug af alarmbase og lækagesensor. Derefter køber du de sensorer, du ønsker og holder selv øje med dit hus.

Hvad sker der, hvis jeg får besked om en utæthed?

Du vil få beskeden via din app, hvor der vil være et telefonnummer, som du kan kontakte os på. Vi vil så guide dig til at tjekke, hvad der kunne have udløst alarmen.

Hvis det ikke er muligt, sender vi nogen ud for at undersøge problemet.

Hvem dækker, hvis jeg har et utæt rør?

Du er dækket, præcis som du altid har været i forhold til forsikringen. Skulle din alarm opdage et problem, som ikke er dækket af forsikringen, vil du selv skulle betale for reparation.

Hvad sker der, hvis jeg opsiger eller flytter mine forsikringer?

Opsiger du dine forsikringer hos LB Forsikring, vil vi slukke for din alarmbase, og dine sensorer vil derfor ikke kunne benyttes via app’en (dog vil røg og vandsensor fortsat fungere som en almindelig analog alarm og hyle, hvis de detekterer røg/vand).

Du har dog mulighed for at købe alarmbasen med, så du fortsat kan benytte dine alarmer med app’en, selvom du ikke længere er forsikret hos os. 

Kan jeg få en vægter ud ved brand eller indbrud?

Nej, det er i øjeblikket ikke muligt for at få en vægter ud til brand eller indbrud. I stedet opfordrer vi til, at du allierer dig med en nabo eller familie, som kan tjekke op på situationen, hvis du ikke selv har mulighed for det.

Behandling af data

Når du tilslutter alarmbasen derhjemme og tilknytter de forskellige sensorer får vi adgang til de data, sensorerne samler op og data om din brug af app’en. Vi bruger udelukkende data til analyse, og de vil ikke påvirke dine forsikringsforhold hos os.

Læs mere om, hvordan vi behandler dine data.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på: undgaaskader@lb.dk

Har du tekniske spørgsmål, eller har du problemer med brugen af sensorer eller app'en, så skriv til vores partner på info@cavius.com