Hvis du har været syg eller er blevet behandlet inden for 2 måneder

Rejseforsikring Verden dækker kun akut sygdom eller skader opstået under rejsen. Den dækker fx ikke sygdom, der er opstået før afrejse.

Har du en bestående sygdom, eller har du inden for de sidste to måneder været i kontakt med læge, hospital eller anden behandler i forbindelse med sygdom, eller fordi du er kommet til skade, er det en god idé at undersøge, om det har betydning for din dækning.

Det samme gælder i forhold til afbestilling, når du bestiller rejsen.

Tag testen nedenfor, og se om du har brug for en medicinsk forhåndsgodkendelse, som skal laves af Falck Global Assistance (telefonnummer står, når du har afsluttet testen).

NB: Skal du rejse til Færøerne eller Grønland, skal SOS International lave forhåndsgodkendelsen - ikke Falck Global Assistance som i alle andre tilfælde.

 

Se hvornår du bør tage testen

Det er nødvendigt at tage testen, hvis:

    - Du har en alvorlig og livstruende sygdom
    - Du har en bestående sygdom, som ikke har været stabil de sidste 2 måneder inden rejsen eller inden køb af rejsen eller betaling af restbeløb
    - Du inden for de to sidste måneder har været i kontakt med læge, hospital eller anden behandler på grund af sygdom, operation, tilskadekomst eller lignende
    - Du er henvist til yderligere undersøgelse eller behandling
    - Du er indkaldt eller henvist til undersøgelse, behandling eller operation eller er skrevet op på venteliste
    - Du er gravid med komplikationer og går til ekstra kontrolbesøg hos egen læge, jordemoder eller på hospital

 Det er ikke nødvendigt at tage testen, hvis:

    - Du har været forbigående syg med forkølelse, influenza, bihulebetændelse eller lignende, og du ikke længere har symptomer på sygdommen
    - Dit besøg hos læge eller anden behandler udelukkende har været kontrol af bestående eller kronisk sygdom, og der ikke er sket ændringer i din medicin eller behandling

Kurv: [ ]