Når du bytter bolig - gode råd
Danskerne låner og lejer mere end nogensinde af hinanden, og det gælder også, når de skal på ferie i udlandet, hvor der også ofte er rig mulighed for at bytte bolig med andre familier.
Der findes flere hjemmesider, der gør det muligt, at både du og din byttefamilie får en gratis feriebolig i en aftalt periode - både i Danmark og udlandet - med alle de bekvæmmeligheder, der hører med. Til gengæld skal man typisk selv rydde op og gøre rent – og måske vande planter, slå græsset eller lignende.
En af fordelene ved at der bor en anden familie i din bolig, mens du selv er på ferie, er, at den ser beboet ud og dermed nedsætter risikoen for indbrud.
Inden du bytter bolig, er det dog en god idé at undersøge, om der er regler for bytte i den ejendom, du bor.
Vi har samlet nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at få en bedre oplevelse, når du bytter bolig med en anden familie.
Få en bedre oplevelse, hvis der bor en anden familie i din bolig
- Fjern de mest værdifulde ting i boligen.
- Tjek om der er dækning via bytteportalen, hvis der sker noget.
- Ring til os, hvis du er i tvivl om, hvordan din indboforsikring dækker.
- Sørg for en god kontakt med dem, der skal bo i din bolig.
- Husk at tage billeder og gemme kvitteringer, hvis uheldet er ude.
Få en bedre oplevelse, når du bor i en anden families bolig
- Sørg for at have en god kontakt med familien, og vær enige om eventuelle opgaver, som fx at vande blomster osv.
- Læg en plan B for overnatning på ferien, hvis det ikke lever op til det, I forventede.
- Pas godt på nøglerne til den lånte bolig.
- Sørg for at have styr på dine forsikringer, så du er dækket, hvis du ødelægger noget i boligen.
Læs, hvordan du er stillet, når du lejer en andens bolig og kommer til at ødelægge noget i boligen.
April 2019