Vejhjælp & Vejhjælp PLUS

Har du din bilforsikring hos os, kan du lette hverdagen med vejhjælp, hvis uheldet er ude. Vejhjælp er en tilvalgsdækning, der hjælper dig og din bil videre via Falck - 24 timer i døgnet. Vælg Vejhjælp eller Vejhjælp PLUS - afhængig af dine behov.
Vejhjælp
En tilvalgsdækning til dig, der ønsker hjælp til at komme videre. Du får vejhjælp uden selvrisiko via Falck - 24 timer i døgnet.
Er uheldet ud? Ring 70 15 55 00
Hvad omfatter Vejhjælp?
Vejhjælp dækker ved uheld, driftstop og punktering et sted i Danmark, hvis du ikke selv kan køre videre.
Du kan bl.a. få hjælp til følgende:
- Udbedring af skaden på stedet (du skal selv betale reservedele)
- Bjærgning
- Starthjælp
- Udbringning af brændstof (du skal selv betale brændstof)
- Oplukning af bildøre
Transport af dig som fører og dine passagerer
Kan du ikke køre videre selv, så sørger vi for transport af dig som fører og dine passagerer til et fælles bestemmelsessted i Danmark. Transporten foregår i et Falck-køretøj, med offentlig transport eller i taxa efter vores skøn.
Bugsering af bil i Danmark
Hvis vi ikke kan reparere den forsikrede bil på stedet, dækker forsikringen transport af bilen inkl. færge- og broafgifter til:
- Et værksted efter dit valg
- Din adresse
- Et andet bestemmelsessted i Danmark
- Mellem værksteder, hvis bilen skal repareres flere steder
Vejhjælp i Europa
Vejhjælpen gælder også i Europa* (Europa indtil Ural. Dog er Island, Færøerne og Grønland undtaget).
Hvis uheldet er ude, og du ikke selv kan køre videre, kan du leje en bil til en fordelagtig pris gennem Falck. Kontakt Falck for at høre nærmere.
OBS! Hvis hændelsen er dækket af Rødt Kort-ordningen (kaskodækning), kan du forvente at blive omstillet til SOS International.
Vejhjælp PLUS
Til dig der ønsker yderligere fordele til din vejhjælpsdækning.
Hvad dækker Vejhjælp PLUS?
Du kan få Vejhjælp PLUS, hvis du i forvejen har Vejhjælp.
Med Vejhjælp PLUS får du følgende fordele:
- Skift til sommer- eller vinterhjul (dæk monteret på fælge) to gange årligt. Falck udfører hjulskiftet på et af deres bonusværksteder. Kodning af TPMS – automatisk dæktryksmåling er ikke inkluderet.
- Værkstedstjek. Bilen bliver visuelt sikkerhedstjekket af værkstedet. Værkstedstjekket udføres i månederne maj-august samt december-februar, og du bestiller det hos Falck. Hvis de finder defekter under tjekket, vil du blive kontaktet med et tilbud om reparation.
Tilpas selv på Min Side
Har du ikke allerede Vejhjælp, kan du nemt vælge dækningen til på Min Side
Læs mere om bilforsikringen, og se flere dækninger her
November 2021