Ansvarsforsikring til bil

Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på sin bil, ellers må den ikke køre på de danske veje. Forsikringen hjælper dig, hvis uheldet er ude, og din bil forårsager skader på andre personer og deres ting. 

Udover at ansvarsforsikringen er lovpligtig på biler, er ansvarsforsikringen også lovpligtig på de fleste andre køretøjer, herunder motorcykel og knallert.

Hvorfor skal jeg have en ansvarsforsikring?

Selv bilister med mange års erfaring bag rattet kan ende i situationer, hvor de kommer til at forvolde skade på andre personer eller deres ting – selv om man kører forsigtigt. Hvis man undervurderer bremselængde, kører i dårligt vejr eller et sted, man ikke kender, kan man ende i uvante situationer. 

Er du dækket af en ansvarsforsikring, undgår du at skulle betale for de skader, du forvolder. Det er den mest grundlæggende forsikring, der sikrer, at skader bliver dækket, og at du ikke selv skal lægge økonomi til, hvis uheldet skulle ramme. 

Hvad dækker en ansvarsforsikring?

Ansvarsforsikringen er nødvendig, fordi den dækker dit erstatningsansvar i tilfælde, hvor din bil forårsager skader på andre personer eller deres ting. Den giver tryghed på vejene for både dig og andre bilister. 

Ingen dækning af føreren

Ansvarsforsikringen dækker ikke skade på føreren af bilen. Derimod er passagererne dækket.

Forsikringen dækker heller ikke skade på forsikringstagerens eller brugerens ting, ligesom den ikke dækker skade på et tilkoblet køretøj - fx trailer eller campingvogn.

Med din ansvarsforsikring hos os

Du er godt dækket med en ansvarsforsikring hos os, uanset om du kører på to eller fire hjul. Ansvarsforsikringen dækker i Europa, og der er flere muligheder for at udvide ansvarsforsikringen med tilvalg, så den passer lige netop til dine behov.