Fra 1. januar 2019 får du gebyrer, hvis du ikke har ansvarsforsikring på dit køretøj
Dagsgebyret bliver opkrævet for hver dag, det motordrevne køretøj ikke er forsikret og er betydelig højere, end det en ansvarsforsikring koster.
Hvad er DFIM’s dagsgebyr?
Hvis dit køretøj ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring pr. 1. januar 2019, skal du ifølge Færdselsloven betale et dagsgebyr til Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) på 250 kr. Dagsgebyret bliver opkrævet for hver dag, det motordrevne køretøj ikke er forsikret og er betydelig højere, end det en ansvarsforsikring koster.
DFIM er en garantifond, der hjælper med at udbetale erstatning til de personer, der er blevet skadet af et køretøj, der ikke er forsikret. Det er DFIM, der fra og med 1. januar 2019, hvor en ny lov træder i kraft, står for opkrævning af dagsgebyret.
Sådan undgår du dagsgebyret
For at undgå at du bliver opkrævet et dagsgebyr, skal du enten købe den lovpligtige ansvarsforsikring på dit køretøj eller aflevere nummerpladerne til en nummerpladeoperatør eller i en af Motorstyrelsens motorekspeditioner.
Det er ikke muligt at købe en ansvarsforsikring til et motordrevet køretøj hos noget forsikringsselskab, før alle skyldige gebyrer til DFIM er betalt.
Har du fået brev fra DFIM
Har du fået brev om, at du mangler ansvarsforsikring på din knallert eller andet køretøj, kan det skyldes, at vi på et tidspunkt har afmeldt forsikringen til SKAT. Selv forsikringen er afmeldt hos SKAT, betyder det ikke, at nummerpladerne er afmeldt hos SKAT. Du skal selv henvende dig til SKAT og få pladerne afmeldt, hvis du ikke længere har køretøjet. Og du skal også selv kontakte DFIM, for at blive slettet i skyldnerregisteret.
Læs mere på FDIM's hjemmeside