Bolig

Anmeld din skade online ved at logge på Mit LB med dit NemID.

Når din anmeldelse er sendt, modtager du en e-mail fra os.

Log på Mit LB

Du kan også ringe til os i vores åbningstid - og vi opretter skaden med det samme.

Uden for vores åbningstid og ved akut brug for hjælp, kan du ringe til Falck på 70 15 55 00.

Gode råd til når du anmelder skaden

  • Beskriv så nøjagtigt som muligt, hvad der er sket, og hvad der har taget skade
  • Vedhæft billeder af skaden til anmeldelsen. Tag billeder både tæt på og langt fra, for at vi bedst kan vurdere skaden
  • Ved vandskade, fx skybrud, skriv hvordan vandet er trængt ind i bygningen
  • Er personer uden for husstanden skyld i skaden, skriv deres navn, adresse, telefonnummer og evt. forsikringsselskab i skadeanmeldelsen.
  • Vær opmærksom på, at der er enkelte filtyper, vi ikke kan modtage. Se hvilke filtyper vi kan modtage
Du kan skrive en e-mail til os på skade@lb.dk. Husk at skrive dit police- eller skadenummer.

Ofte stillede spørgsmål når du vil anmelde en skade på dit hus eller sommerhus

Hvordan begrænser jeg skader på mit hus eller sommerhus?

Er der sket en skade på dit hus eller sommerhus, er det vigtigt, at du begrænser skaden.

Ved storm
Er der fx gået hul i bygningen eller taget på grund af storm, skal hullet dækkes af, så der ikke sker yderligere skade på huset.

Er et træ i overhængende fare for at vælte på grund af storm, og vil det medføre skade på ting eller personer, hvis træet vælter, skal træet fældes.

Ved vandskade
Er der kommet vand ind i bygningen eller lokalet på grund af skybrud, skal du fjerne vandet og sætte gang i affugtning, så der ikke sker yderligere skade.

Ved indbrudstyveri eller hærværk
Er der sket skade på din hoveddør eller et vindue på grund af hærværksforsøg eller forsøg på indbrudstyveri, så der er fri adgang til dit indbo, skal du sikre dit hjem.

Du kan fx sætte en plade for dør og vindue. 

Ring til
Falck på 70 15 55 00 og få hjælp til at begrænse skaderne på dit hus eller sommerhus, hvis du ikke selv er i stand til eller har mulighed for dette.

Jeg har en storm- eller skybrudsskade, og jeg har akut behov for hjælp til afdækning eller affugtning. Hvad gør jeg?

Ved akut behov for hjælp, kan du inden for vores åbningstid ringe til os, så vi kan oprette din skade og koble et skadeservicefirma på din sag.

Uden for vores åbningstid kan du ved akut behov for hjælp kontakte Falck på 70 15 55 00.

Jeg har brugt et par timer på rengøring i forbindelse med min skade. Dækker forsikringen det?

Hvis du selv hjælper til med at udbedre din skade, dækker forsikringen 100 kr. pr. time og materialer. Gem derfor kvitteringer som dokumentation.

Jeg har haft et ekstra strømforbrug på grund af affugtning, dækker forsikringen?

Ja, din hus- eller sommerhusforsikring dækker øget strømforbrug ved affugtning med 2,50 kr. pr. kwh., når du har en skade, der er dækket af forsikringen.

Jeg har brug for en håndværker til at udbedre min skade. Kan I hjælpe?

Vi har aftaler med murer, vvs, tømrer, elektriker, glarmester og kloakmestere i hele landet. Ønsker du at bruge en af vores håndværkere til udbedring af din skade, skal du skrive det, når du anmelder skaden. 

Ved større skadebegivenheder, fx storm eller skybrud kan vi ikke garantere, at vi har alle de nævnte håndværkere til rådighed.

Benytter du din egen håndværker, skal du skrive håndværkerens e-mailadresse og telefonnummer, så vi kan kontakte håndværkeren direkte.

Jeg har en skade på grund af skimmelsvamp. Kan I hjælpe med rådgivning?

Hus- og sommerhusforsikringen indeholder rådgivning via Falcks rådgivningslinje ved forskellige typer af skader. Fx råd, svamp eller skimmelskade, vand- og fugtskader, skadedyr, kloak- og afløb, sne, fygesne, istapper og frostskader.

Har du brug for rådgivning via Falck, kan du ringe til Falck på 46 97 50 31.

Hvad er bolighjælp?

Bolighjælp er en forebyggende hjælp via Falck, der er med i din husforsikring, uden at det koster ekstra.

Med bolighjælp kan du fx få:

  • Fældet akut beskadigede træer der er i fare for at vælte og lave skader på personer, biler eller bygninger på forsikringsstedet
  • Fjernet istapper og afspærret området omkring
  • Fjernet løse tagsten og afspærret området omkring
  • Fjernet store mængder sne på taget og afspærret området omkring.
Har du brug for hjælp til at forebygge en skade, kan du kontakte Falck på 70 15 55 00.

Der har været en voldsom skade på mit hus. Dækker forsikringen psykologisk krisehjælp?

Din forsikring dækker op til 10 timers krisehjælp via Falck ved større brand- eller eksplosionsskader på huset, eller ved skader på huset der har kostet menneskeliv, eller hvor der har været fare for menneskeliv.

Har du brug for hjælp, ringer du til Falck på 70 15 55 00. Husk at oplyse, at du er forsikret hos os.

Kurv: [ ]