Bagageforsinkelse pga. strejke i Kastrup Lufthavn
I forbindelse med weekendens strejke blandt bagagepersonalet i Kastrup Lufthavn er flere ramt af bagageforsinkelser under deres rejse.
I tilfælde af bagageforsinkelse dækker rejseforsikringen rimelige og nødvendige udgifter til erstatningskøb/leje af udstyr med op til 1.300 kr. pr. døgn og højst 5.200 kr. pr. stk. forsinket bagage, når bagagen forsinkes i mere end 5 timer. Den samlede erstatning kan højst udgøre 20.800 kr. pr. skade pr. rejse.
Sådan gør du
Du skal gemme dokumentation for forsinkelsen fra lufthavnens bagageservice (P.I.R. rapport) og alle kvitteringer for erstatningskøb.
Herefter kan du anmelde dit krav til os på en skadeanmeldelse via Min Side.