Stormvejr eller orkan - sådan kan du begrænse skaderne

Varsler vejrudsigten vindstød af storm- eller orkanstyrke, kan du med de rigtige forholdsregler være med til at begrænse skaderne.

  • Fjern alt løst omkring dit hus, såsom trampoliner, havemøbler mv. Det der ikke kan fjernes, kan du måske binde sammen.
  • Er der træer omkring dit hus, så fjern om muligt knækkede grene, der endnu ikke er faldet ned. Undersøg om der er træer der er der er rådne eller på anden måde i fare for at vælte i forbindelse med en storm.
  • Fjern om muligt løse tagsten.
  • Parker din bil i garage, eller hvor der er lignende beskyttelse.
  • Hav lommelygter parat, hvis strømmen forsvinder.
  • Lyt til nyhedsudsendelserne og følg den vejledning, der bliver udsendt.
  • Har du midlertidige afdækninger, så se dem efter. Specielt skal du være opmærksom på, om presenninger er strammet op og fastgjort med så mange reb som muligt.

Bolighjælp
Når du har en husforsikring hos os, er bolighjælp altid omfattet af forsikringen. Bolighjælp kan være:

  • Forebyggende hjælp, fx fældning af akut beskadigede træer via Falck
  • Bolighjælpslinje, hvor du kan ringe til os, fx om skader på huset